Lichen sclerosus

Lichen sclerosus


Jeg glemmer aldrig første gang, at jeg stødte på denne hudsygdom. Jeg var lige startet på gynækologisk ambulatorium. Det var i 2006 og jeg blev mildest talt helt chokeret da jeg så det. Jeg vidste ikke, at der fandtes en sygdom som denne. Da kvinden havde forladt ambulatoriet spurgte jeg den ældre overlæge, hvad det var for en sygdom. Han var en mand af få ord og jeg fik ikke et svar, som jeg kunne bruge til noget. Derfor gjorde jeg det, som alle andre gør….jeg googlede. Der kom kun nogle få sider frem på engelsk og jeg trykkede på billeder og 1000 spørgsmål dukkede op. Spørgsmål som ikke sådan lige kunne besvares. Jeg har altid interesseret mig for sexologi og derfor blev jeg meget nysgerrig på, hvordan kvindernes sex og samliv mon havde det. Det lyder mærkeligt, men i konsultationen blev der ikke dengang spurgt ind til dette. Jeg var gynækologisk sygeplejerske i 10 år og i de år, blev jeg ved med at være nysgerrig på, at finde ud af mere omkring lichen sclerosus. Som oftest var det ældre kvinder efter overgangsalderen som fik sygdommen, men igennem årene oplevede jeg, at der kom flere og flere yngre, altså kvinder i den fødedygtige alder?

Da jeg skulle skrive mit masterspeciale, var jeg heller et sekund i tvivl om, at jeg ville benytte muligheden for at dykke lidt dybere ned i sygdommen og dens indflydelse på krop, sex og samliv. Jeg fandt ud af, at der i 2010 var blevet stiftet en patientforening og som kvinde med nydiagnosticeret lichen, er det det vigtigste link at få med sig fra lægen eller andre med kendskab til sygdommen.

http://www.lichensclerosus.dk/

Alt som man har brug for at vide er samlet her!

Hvis du er blevet nysgerrig på mit masterspeciale kan du finde det her.

Jeg fandt ud af at mange, heller ikke de unge kvinder fortæller til andre, ej heller de nærmeste, at de har sygdommen, for man gider ikke, at blive sat i bås som ”hende som der ikke kan tilfredsstille sin partner” og det kan resulterer i, at man kan være meget ensom med sin sygdom.

Som sexolog med stor viden om de forskellige problematikker i forhold til sygdommen, kan jeg rådgive og vejlede dig. Dette skulle meget gerne resulterer i bedre forståelse/accept af den nye situation og herigennem forbedring af livskvaliteten.

Lichen sclerosus kan gøre skedeindgangen snæver og derfor kan dilatatorer være et nødvendigt hjælpemiddel i forebyggelsesbehandlingen. Kvinder som har været lukket så meget til i skedeindgangen og som bliver åbnet kirurgisk, har ligeledes brug for at benytte dem, så de ikke hurtigt vokser sammen igen.

Du kan købe de lækre silikone dilatatorer ved at klikke her