Rejsningsbesvær

Rejsningsbesvær


 

Rejsningsevnen er et komplekst samspil imellem psyke, hormoner, nervesystem og kredsløbet. Det er almindeligt at mænd i perioder kan opleve nedsat rejsning. Fra ca. 40 års alderen vil 5-10 % have rejsningsproblemer og procenterne øges i takt med alderen. Udover ovenstående spiller ens livsstil også ind på rejsningsevnen, såsom kost, rygning, alkohol og motion.  Rygning får f.eks. blodkarrene til at trække sig sammen og de forkalker over tid, hvilket påvirker potensen. Faktisk har rygere 60 % chance for at få rejsningsproblemer.

Igennem de seneste år, har man fået et øget fokus på livsstil og rejsningsbesvær. Der er en stor gevinst ved at dyrke motion og lave bækkenbundstræning. Ja du læste rigtigt, det er ikke kun vigtigt for kvinder! Motion giver en bedre rejsning og har også den gavnlige virkning, at man træner lukkemusklen, så man ikke har problemer med efterdryp. Så hvis du oplever dryp af urin, er det med at komme i gang med øvelserne.

Hvis du er mere interesseret i bækkenbundstræning for mænd, vil jeg anbefale denne bog af Søren Ekman.

regnorm

Hvis du igennem en periode ikke længere har morgenrejsning, kan det være en god ide at opsøge din læge. Det kan nemlig betyde, at du måske har en uopdaget sygdom, såsom hjerte-kar eller diabetes. Men mange andre sygdomme og medicin kan have indvirkning på rejsningsevnen.

Behandlingen af din rejsningsbesvær afhænger af din konkrete situation og fortælling.

Jeg har stor erfaring med at hjælpe mænd med rejsningsbesvær af forskellige årsager og via mit virke på sexologisk klinik på urinvejskirurgisk afdeling, OUH opstartede jeg selvstændigt medicinsk behandling samt oplærte mænd i at injicerer caverject. Med den baggrund har jeg en god viden om medicinske præparater som fremmer rejsningen.

At kunne gennemføre et samleje betyder rigtig meget for mange mænd højt op i alderen. Det handler om livskvalitet samt fysisk/psykisk velvære.

Jeg har blandt andet rådgivet og behandlet mange efter prostatakræft og ved hjælp af den rette medicin, en god penispumpe og bækkenbundsøvelser kan man ofte komme langt.

Manuel_Penispumpe

En god penispumpe er lidt dyr, men min erfaring er, at pris og kvalitet hænger sammen. Nogle vil kunne få tilskud fra sin kommune til at købe den, blandt andet mænd opereret efter prostatakræft.

Jeg anbefaler og har gode erfaringer med den viste pumpe og den kan købes her

Her er de også behjælpelige med at fortælle, hvordan man søger tilskud.

Samtidig har jeg rådgivet og hjulpet den yngre mand, så min erfaring spænder bredt.

Min rådgivning tager udgangspunkt i din/jeres situation. Nogle af mine spørgsmål kan være følgende og man skal være indstillet på at jeg spørger om mange intime ting. Selvfølgelig for at få en så grundig historie som muligt og derved bedre kan hjælpe.

Er der andre sygdomme ind over? Har du/i prøvet at gøre noget ved det? Fejler du andre ting og får medicin som påvirker din rejsningsevne? Hvordan fungerede dit sexliv før rejsningsproblemet opstod? Har du lyst? Masturberer du? Hvordan påvirker dit rejsningsbesvær dit/jeres liv?

Hele det psykiske, sociale og kulturelle aspekt spiller også utrolig meget ind og derfor vil jeg også spørger ind til de områder. Men det handler i høj grad om at “turde tro på, at det nok skal lykkes igen” og få vendt den onde spiral ved hjælp af nogle succesoplevelser.

Jeg vil på bedste vis prøve at guide jer på rette vej. Det kan indebære øvelser, hjælpemidler, men det er selvfølgelig noget vi taler om.

Kontakt mig og hør om jeg kan gøre noget for dig/jer!