Smerter ved samleje

Smerter ved samleje


Smerter ved samleje er et meget almindeligt problem og kan skyldes flere ting.

Kvinder i alle aldre oplever smerter ved samleje. Man skelner typisk imellem ydre og indre smerte. Den ydre er der, hvor man oplever smerter i forbindelse med penetration. Det kan eventuelt skyldes tørhed i skeden, vulvodyni, infektioner eller hudsygdomme såsom lichen. Den indre form for smerter er ved dyb penetration og ses ofte på grund af spændte bækkenbundsmuskler. Nogle kvinder oplever smerter efter operation i skeden og det skyldes typisk arvæv. Andre ting som forårsager smerter kan være cyster på æggestokkene, endometriose eller efter stråleforløb for kræft. Men uanset hvilken type smerter, er det fornuftigt at få en henvisning til gynækolog, som kan udelukke, at det er sygdomme som forårsager smerte. Hvis man ikke gør noget, har smerterne det med at voksne sig større, fylde mere og mere og det er en ond cirkel, som kan være svær at få brudt, når den først har fået fat.

Jeg har f.eks. ofte oplevet den ældre kvinde som kommer til gynækolog på grund af smerter ved samleje og en gynækologisk undersøgelse viser, at deres slimhinder er sarte, revner og bløder ved let berøring. I denne situation mangler kvinden østrogen og det kan tages lokalt med en lille vaginal stikpille. Hendes problem vil gradvist blive bedre over de næste måneder og vil igen kunne gennemføre et samleje uden problemer. Det kan godt være at hun grundet hendes smerter også har fået en spændt bækkenbundsmuskulatur, men det vil kunne afhjælpes med nogle simple øvelser.

Når man har været ved gynækolog og fundet ud af hvor smerten stammer fra og det viser sig, at der ikke er nogen alvorlig årsag til smerterne, kan næste skridt være, at kontakte en sexolog.

Afhængig af årsagen til smerten, vil jeg rådgive og vejlede dig. Jeg vil komme med konkrete forslag til hjælpemidler, øvelser og eventuelle samlejestillinger, som gerne skulle hjælpe dig/jer på rette vej igen og få brudt den “onde” cirkel som ofte er tilstede.

Jeg vil til hver en tid anbefale en god medicinsk silikonebaseret glidecreme, ikke apotekets vandbaserede. Jeg anbefaler denne glidecreme.

Pjur-Med-Premium-100-ml

Den kan købes her

Jeg vil også anbefale denne hjemmeside lavet af props and pearls, hvor du vil kunne finde nogle svar. Det er en sundhedslounge/butik beliggende i København.

http://whenlovehurtsdanmark.squarespace.com/

 

Mænd kan også opleve smerter ved samleje, men er ikke så hyppigt som hos kvinder. Hos mænd kan det f.eks. skyldes forhudsforsnævring, hudsygdomme og infektioner.